Med tilladelse fra forlaget:
Uddrag af J. P. Trap, DANMARK, femte udgave, Svendborg amt, G. E. C. Gads Forlag, 1957

    Refs Vindinge sogn (Kullerup-R. V. kom.) omgives af Vindinge, Ørbæk, Herrested, Ellinge og Kullerup so. Ved grænsen til Herrested so. en enklave af Kullerup so. Det ret højtliggende, men nogenlunde jævne og kun i nø. lidt bakkede terræn kulminerer i Bøgebjerg med 58 m og begrænses i ø. af Ørbæks smukke, skovbevoksede tunneldal med dens grusterrasser langs siderne. De noget sandede og stedvis stenede jorder er afsat af rindende vand, da isen endnu lå over østfyn, så at smeltevandet måtte skaffe sig afløb i nordvestl. retning til Odense fjord. Mærker af disse vandstrømme ses endnu i erosionsskrænterne ved Bøgebjerg og i åernes forløb. Kastel el. Villumstrup å, der danner skel til Herrested so., løber først i retning af Odense fjord, men bøjer senere af og munder i stedet for ud i Nyborg fjord, som et tilløb til Vindinge å. Lermuldede jorder findes næsten kun ved Hedemarken og helt i s. Foruden skoven langs Ørbæk ligger i so. en del af Nyhave, Aspen, Liselund skov samt den store tørvemose Lunget. Gennem so. går jernbanen Nyborg-Fåborg (Refs Vindinge stat.), hovedvej 8 samt landevejen Svendborg-Kerteminde.     VH

    I sognet byen: Refs Vindinge (1435 Rofswynninge, 1497 Reffswynninge; u. 1798) m. kirke, skole (opf. 1896), friskole, forsamlingshus m. sognebogsaml. (opret. 1860; 2200 bd.), ml., andelskølehus, sprøjtecentral, maskinstrikkeri, møbelfabr., jernbanestat., posthus og telegraf stat. - Saml. af gde og hse: Stenhave; Hedemarken; Lunget; Kildemose; Toftehuse. - Lillemølle (1610 Lille Mølle), vandml; Asmølle (o. 1540 Aaszmøllæ), nedlagt vandml.   MW

    Refs V. so., der sa.m. Kullerup so. udgør een sognekom. og eet pastorat, har sao tingsted og hører under de sao kr. som Avnslev so. So. udgør 3. udskrivningskr.,69. lægd og har sessionssted i Nyborg.    RS

Den hvidkalkede, teglhængte kirke, som if. Jacob Madsens vrisitatsbog fordum var indviet til Skt. Dionysius, består af tårn mod V., skib m. våbenhus mod n., samt et langstrakt kor. Fra romansk tid stammer i den nuv. bygn. skibet og den vestl. halvdel af koret, opr. af tilhugne granitkvadre. Hertil sluttede sig en nu forsv. halvrund apsis, hvis krumhugne kvadre sen. fandt genanvendelse som sokkelsten under korforlængelsen. I den romanske kerne spores på s.siden et vindue og en dør, begge tilmurede. N.døren er endnu i funktion og har bev. sin opr. form m. skrå karme ind mod kirken, foroven dækket af vandret bjælke. I det indre står korbuen m. blank mur af tilhugne kvadre; bueslaget hviler på kragsten m. skråkant. I den sen. middelalder undergik kirken flere ændringer. Apsis nedreves, og koret udvidedes mod ø. til sin dobbelte længde; materialet var tegl, men m. genanvendte kvaderhjømer. Samtidig fik kirken hvælv, 2 fag i skibet og 2 i koret. I sengotisk tid opførtes et tårn, hvis ø.mur ved en aflastningsbue er bygget ind over skibets vestl. hvælving. Tårnet har "forkerte" (dvs: n.-s.-vendende) kamtakkede og blændingsprydede gavle, af hvilke den sydl. er ommuret m. småsten i ny tid. I det krydshvælvede nedre tårnrum, der åbner sig m. en lav, rundbuet arkade ind mod skibet, er der langs siderne muret faste bænke af munkesten. Kirkens yngste tilfojelse er våbenhuset, der er opf. af teglsten i krydsskifte og m. høj gavl i renæssancestil; skibets ø.gavl er af lign. støbning, og motivet kan føres tilbage til Juulskov. - Kgd., der i ny tid er udvidet mod v., har ældre kampestensdiger; i køreport og ganglåge på n.siden er på kampestensportene indhugget årst. l841.    Jst

Altertavle, nyere maleri: Kristus, i samtidig ramme, hvori er indsat fire halvsøjler fra o. 1600, sikkert fra en  tidl. altertavle. Sengotiske alterstager. Romansk granitfont m. hoveder og kors på foden (Mackeprang. D. 111, 138); nederl. dåbsfad o. 1625. Prædikestol i renæssance m. malet årst. 1605, m. arkader og hjornesøjler. Lysekrone, skænket 1737. Een klokke, støbt 1848 af M. P. Allerup, Odense.

Mindetavler: 1) af kalksten, over Fr. Bagger til Juulskov, d.1791, m. lang, af ham selv forfattet indskr., opsat 1789 i korets ø.mur over hans gravsted; 2) marmortavle over birkedommer Hans Haastrup, d. 1846, og hustru Mathilde Cathrine Elisabeth, d.1834, i skibets n.mur.   We