Klik på tema-link nedenfor - og returnér hertil med Tilbage-tasten eller Ctrl+Home
Amtstuen var en decentral statsforvaltningsenhed, en pr. amt
- amtstuen stod for opkrævningen af amtstueskat, som var en halvårlig skat pålagt ejendomme i landdistrikterne (skal formentlig forstås som
i kommuner, der ikke var købstæder)
- amtstuen forestod salget af
stempelmærker
- amtstuen foretog udbetalinger af gevinster på
Satens præmieobligationer
- amtsuen foretog udbetaling af gevinster fra
Klasselotteriet
- amtstuen modtog indbetalinger af vægtafgift på
motorkøretøjer
- amtstuen modtog indbetaling af præmier til Den
alm. Brandforsimkring for Landbygninger "der havde en særaftale med staten om
opkrævningen"
- amtstuens chef - amtsforvalteren - refererede til
Skattedepartementet under
Finansministeriet
var den lokalforvaltende offentlige myndighed med bl.a.følgende opgaver
- skatteforvaltning
- folkeregister
- valgafvikling
Landpolitibetjenten med station i Nyborg var Kratholm, senere afløst af Kragsaa og Jensen. Kratholm var kendt for at kunne slå en proper næve, når han skulle
bringe et slagsmål til ophør blandt berusede karle ved lørdagsballet i forsamlingshuset. Ellers var hans opgaver mindre voldsomme, nemlig at inddrive de sjældne bøder, f. eks, for at have kørt uden cykellygte i lygtetændingstiden.
Sognefogeden
|
|
Sognefoged var Hans funktion var bl.a. at fungere som pantefoged i forbindelse med inddrivelse af fordringer, hvis det ikke lykkedes ved en simpel incassoforretning at inddrive det skyldige beløb - eller opnå en afdragsordning. Sognefogeden udstedte også Hundetegn ! |
Refsvindinge sogn var opdelt i en række sne-distrikter. For hvert distrikt udpegede Sognerådet (?) for hvert distrikt en snefoged,,der ulønnet skulle forestå snerydningsarbejdet i en 3-årig periode ved hjælp af "tilsigelse" af lokale beboere, der iflg. en pligt-dagesliste skulle stille med så og så meget mandskab.
Snefogeden kunne først genudpeges efter en 3-årsperiode, når der var forløbet 6 år. Denne ombudspligt var ikke specielt populært hos de udpegede.
Ligeledes udpegedes der en lokal brandfoged, formentlig af sognefogeden. Efter ildebrande var det formentlig brandfogeden, der organiserede den efterfølgende oprydning; de lokale landmænd mødte - og uden beregning - frivilligt op med køretøjer på brandtomten for at rydde op og køre resterne væk.
Sognefogedhvervet var IKKE et borgerligt ombud, men en form for deltidsstilling/bierhverv, hvortil den pågældende udpegedes af den lokale overøvrighed, dvs. politimester og/eller amtmand. I 1922 tillagdes sognefogeden ret også til at foretage vielser på landet. Kongebrev kunne også løses gennem fogeden.
Sognefogedordningen ophævedes i 1973.
|
|
Kommunekontor Murermester & Sognerådsformand: efterfølgere: |
 |
Kommunekasserer Jens Peter Jensen |
|
Lægdsrullebestyrer/lægdsmand Harald Jørgensen Hans var søn af den tidligere sognefoged Erik Jørgensen. |
 |
I 1950'erne var der endnu mange lokalt definerede, små forsikringsselskaber. Mange havde tilknytning til landbruget, men mere almene selskaber tegnede både brand-, stormskade-, løsøre- m.fl. forsikringer. Lokalt oprettedes der gensidige såkaldte heste- og kokasser. Alle var medlemmer af en sygekasse, enten den almindelige, lokale eller en fortsættelsessygekasse; sondringen var en forløber for det senere system med gruppe 1 og 2. En anden form for "selvsikring" var "Julens glæde", en form for forening, hvis medlemmer med jævne mellemrum indbetalte personlige bidrag til foreningens opkræver. Pengene blev deponeret i Sparekassen indtil advent, hvor medlemmerne så fik pengene tilbage til sikring af en god jul. En anden form for opsparing/forsikring var de såkaldte spareure, der kun fungerede som ure, hvis der me med jævne - 2. dagligt - mellemrum "indbetaltes" f. eks. en énkrone i slidsen på uret. Pengene akkumuleredes til en form for forsikringsordning. |
|
|
Formanden for den lokale elforsyning var Johannes Jensen, Ibjerg Måleraflæsere |
Udpeget af sognerådet (?) var der i Kullerup-Refsvindinge en skolekommission, der en gang årligt aflagde "kontrolbesøg" i skolen, hvor den så overværede en skoletime.
Medlemmerne af kommissionen var formentlig personer med skolesøgende børn. Formanden var sognerådsformand Martin Hansen - indtil 1953, derefter købmand Gunnar Jørgensen.
Under visitatsen sad så medlemmerne bag ved bageste pult-række, tæt ved den glohede kakkelovn og havde det hedt i formentlig marts måned; skoleåret sluttede i april. Medlemmerne var endnu kun mænd, der var iført for små jakker og havde røde arbejdshænder - skabt af den megen friske daglige luft.
Se nærmere her om Bergholdt - Klik
